Måske kender du det?
Ligger du vågen om natten og kan ikke slippe tankerne?
Føles selv hverdagens små opgaver overvældende?
Måske har du forsøgt at klare det selv — og det er ikke nok længere.
Det forstår jeg. Og du behøver ikke stå i det alene.
Hos Holm Kognitiv tilbyder jeg specialiseret kognitiv terapi til voksne og unge ned til 13 år — mod blandt andet angst, depression, OCD, spiseforstyrrelser, stress og lavt selvværd.
Jeg er specialist i kognitiv terapi og har 17 års erfaring fra psykiatrien, hvor jeg har arbejdet indgående med netop de udfordringer, du måske står med.
Vi arbejder roligt og struktureret, i dit tempo og med respekt for det, du står i.
Er du i tvivl om, om terapi er det rigtige for dig? Skriv gerne en sms eller mail, så aftaler vi en kort, gratis og uforpligtende telefonsamtale. Jeg har ofte ledig tid inden for 14 dage.
Jeg hjælper med
Specialiseret kognitiv terapi inden for følgende områder
- Angst og panikangst (læs mere) – når uro, bekymringer eller anfald begynder at styre din hverdag.
- Depression og tristhed – når energien er væk, og det meste føles tungt.
- Spiseforstyrrelser – når mad, krop og kontrol fylder for meget i dit liv.
- Lavt selvværd – når du ofte tvivler på dig selv og din værdi.
- Stress og udbrændthed (læs mere) – når kroppen siger fra, og du ikke kan blive ved.
- Sorg og kriser – når livet har ændret sig, og du har brug for støtte.
- OCD og tvangstanker – når tanker og/eller handlinger gentager sig, selv om du ikke ønsker det.
- Fobier – når frygt får dig til at undgå bestemte steder eller situationer.
- ADHD (læs mere) – når du venter på udredning og vil arbejde med hverdagen allerede nu.
Om mig
Jeg hedder Gitte Holm og er psykoterapeut MPF (Medlem af Dansk Psykoterapeutforening) i Odense.
Jeg har 17 års erfaring fra psykiatrien – herunder otte år i Affektivt Team i Ambulantpsykiatrien, hvor jeg har opbygget stor erfaring med at behandle alle de lidelser, du kan læse om her på siden.
Jeg er uddannet kognitiv psykoterapeut og specialist i kognitiv terapi. I mit arbejde lægger jeg vægt på ro, faglighed og konkrete samtaler, der tager udgangspunkt i din hverdag.
Hos mig får du et samtalerum, hvor vi arbejder med dine tanker, mønstre og handlinger. I dit tempo. Med respekt for det, du står i.
Find mig her
Jeg har samtalerum i klinikken hos Familielægen i Odense på Vesterbro i Odense og i mit hjem på Løkkevej i Sanderum.
Ring til mig
Du kan ringe eller skrive til mig på telefon 22 39 17 54 alle hverdage mellem kl. 8-16.
Skriv til mig
Du er meget velkommen til at sende mig en mail på gitte@holmkognitiv.dk - jeg bestræber mig på at svare inden for 24 timer i hverdagene.